...det er heldigvis slik det skal vera. Og når det stormar rundt deg, er det godt å finna ei trygg hamn å søkja ly i.
Det siste året, og vel så det, har vore det beste i mitt liv. Eg har funne 'den store kjærleiken', gifta meg og fått ein stor familie å vera glad i. Men det har òg hatt sin pris...
Det er mest som at kroppen ikkje har tru på at det går an å ha det så godt. Stille og roleg har eg rota meg inn i ein mild depresjon. Eg set ennå pris på dei små tinga, og finn glede i handarbeid og tur.
Men sjølv om eg har lyst til å gjere så mykje, samarbeider ikkje kroppen med hovudet.
No når det nærmar seg jul, kjenner eg nok litt meir enn ellers.
Alt eg tidlegare hadde planlagt har ikkje blitt gjenomført; juleverkstad, heimelaga juletrepynt, mest mogleg heimelaga gåver, og kos saman med vener og familie.
Men jula kjem uansett, og eg har,tross alt,hygga meg med planlegginga. Det kjem mange fleire juler, og nok av tid til kos. Eg ser fram til ei roleg jul saman med min kjære og ungane.
Siri